Skip to main content
 

Find ro i toppen af skoven

Overnat i vores eksklusive trætophotel i Himmerland og på Bornholm

 

Kom helt tæt på naturen

Lad hverdagen blive hjemme, og stig op i skovens verden

 

Slap bare af

Alt, hvad du har brug for, findes lige her i skoven

1
1

Overnat i eksklusive trætophytter

Forestil dig at vågne op i en blød og varm seng syv meter over skovbunden og kigge direkte ud på trækronerne igennem et gigantisk vindue. At nyde din morgenkaffe på tagterrassen til lyden af fuglenes fløjten. At tage et varmt bad under åben himmel i trætoppen.

Velkommen til Løvtag. Du finder os både på Bornholm og ved Mariager Fjord i Himmerland.

Book nu

Sikke et sted, I har skabt her. Den ro og nærvær, der er her, er helt ubeskrivelig. Hvis vi kunne, ville vi flytte ind.

Fra gæstebogen

Lyset gennem grenene. Stammen, der stod der og svajede midt i stuen. Badet i det fri. Udsigten. Roen. Wow!

Fra gæstebogen

Skovens nærvær kryber ind under huden på en og giver ro i sind og sjæl.

Fra gæstebogen

Fuglene vågner. Og vækker os med kvidren. Det var en skøn drøm. Byen kalder nu. Vi vil ikke tilbage. Her er vores hjem.

Fra gæstebogen

Det har været magisk at opleve stilheden og livet omkring os i så naturlige og smukke rammer.

Vi har haft besøg af rådyr og adskillige fugle. Vi glæder os til at komme tilbage og nyde årets gang.

Fra gæstebogen

Alt går op i en højere enhed. Arkitektur og natur. Tager af sted med krop og sind i vater. Tak!

Fra gæstebogen

Da det var mørkt, gik vi lidt ud i skoven. Der var helt, helt stille – ikke et blad rørte sig. Det var næsten som om, verden var gået i stå.

Fra gæstebogen

At blive forenet med naturens kærlighed på denne vis taler for sig selv. Vi har krammet og kysset livets træ, og vi er så forelskede i dette sted.

Fra gæstebogen

Freden og roen i skøn natur er creme for sjælen. En bevægende træstamme midt i hytten. At vågne op til et smukt ”billede” af skoven. Det kan ikke blive bedre.

Fra gæstebogen

Naturlig luksus højt over skovbunden

Vores luksus-trætophytter er tegnet af arkitekt Sigurd Larsen. De består alle af et lyst, åbent rum med fire sovepladser og køkken, et separat toilet og et bad under åben himmel. På taget findes en tagterrasse i trækronen næsten 10 meter over jorden. Hytterne er bygget omkring store, gamle træer, som går igennem både gulv og tag.

Mere om hytterne

Trætophytter på Bornholm og ved Mariager Fjord

Du kan opleve Løvtags magiske trætophytter både ved Mariager Fjord i Himmerland og på Bornholm. Konceptet er det samme, og hytterne er ens, men omgivelserne gør det til to forskellige oplevelser med hver sit særpræg

Mere om Løvtag Bornholm
Mere om Løvtag Mariager Fjord

Hjælp os med at hjælpe Verdens Skove

Vi støtter løbende organisationen Verdens Skove, og det kan du også gøre. Når du booker dit ophold hos os, har du mulighed for at tilkøbe en lækker mulepose med teksten MAY THE FOREST BE WITH YOU.

Pengene går ubeskåret til Verdens Skoves arbejde for at bevare og udvikle verdens skove bæredygtigt. Muleposen vil ligge klar til dig i din hytte, når du ankommer til Løvtag.

Book nu
Bæredygtighed hos Løvtag